Glædelig Jul og Godt Nytår

TAK til alle medlemmer, samarbejdspartnere og sponsorer for jeres store indsats i 2024, hvor Rigspolitiets Idrætsforening har fuldført et omfattende program. Sammen har vi løftet opgaverne med højt humør og med et stort udkomme af gode oplevelser. I 2025 bliver programmet om muligt endnu mere omfangsrigt. Bl.a. har vi fået overdraget rettighederne til De Danske Politimesterskaber i landevejscykling, som i 2025 bliver ’åben for alle’. I går fik vi så yderligere den gode nyhed, at vores ansøgning til TrygFonden var blevet godkendt. TrygFonden donerer et større beløb til foreningen, som er øremærket til førstehjælpsuddannelse. Det betyder, at vi kan få op mod 100 personer igennem uddannelsen i Q1-2025. Vi udsender først indbydelserne medio januar 2025. En meget stor tak til TrygFonden for deres store donation. KALENDEREN 2025 vil blive opdateret løbende fra primo januar 2025.

Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle og jeres nærmeste!

/Jørgen Guldborg
Rigspolitiets Idrætsforening
Formand